Tirsdag - et rygte siger alle er på ferie, så der er nok ikke mange som vil med ud at køre....
Men men men - der dukker flere op - så vi er 7 - Lene og Torben, Ræven fra Mors, Per J, Mr. Cervelo - Kasseren og Don Specialized.
Kasseren mener ikke formen efter at have nedlagt Mt. Ventoux er til, at følges med os andre - så han drager alene ud i verden....
Vi andre tager afsted mod Morud - ud mod Gyldensteen med dejlig medvind - men så var der sidevind mod Ejlby - Kosterslev og endelig lidt medvind mod Vigerslev.
Ned af de små veje mod Tværskov - og den første bakke ventede og her spurtede Cerveloen opad - kunne det dog holde hele vejen....
Over til Langesøvej - og Cerveloen var stadig i topform - men han skal også til Frankrig og Italien og nedlægge bjerge i morgen - god tur!
Ud til Kelstrup og så tog vi lige en rundtur af Dyregrave vædevej - og tilbage til Kelstrup.. Nu begyndte Cerveloen at se lidt træt ud....... puha der var stadig langt hjem....
Vi drog nu vestpå ad Andebøllevej og dermed lige ind i vinden - men vi skulle nå ud til hovedvejen som fulgtes til Fjelleupvej - som med den vind og nye asfalt var lige en motorvej...
Tempoet steg og alle nød turen over til Harndrup - herfra hjem over Holse, Ore og Skåstrup.
En dejlig tur - opvarmning i mod- og sidevind - herefter godt med bakker og tilsidst tempokørsel på flad vej - så helt klart en perfekt rute når vinden er fra sydvest.
Det blev til 69 kilometer - så nu venter vi bare på det bliver torsdag kl. 18.30:-)
Der blev under turen uddelt et gult kort - det gik til Ræven for at snyde med føringerne ifølge den skrappe dommer Torben - fy fy skamme.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar